top of page

SALSA KURSER I CUBA

Vi har arrangereret salsakurser til Cuba siden 1998

​

Kunne du tænke dig en fantastisk danse- og kulturoplevelse? Så er det her, det sker - en ferie du aldrig vil glemme.

​

Du får din helt egen cubanske dansepartner. Alle kan deltage: singler og par. 

​

Det er nogle af Cubas bedste undervisere fra Den Nationale Danseskole ENA og ISA, som står klar til at give deltagerne en unik danseoplevelse.

​

Hvert år kommer der flere og flere udbydere til. Vi var de første i Danmark til at lave disse kurser i Cuba, og vi er stadig de billigste og bedste på markedet.

​

Næste rejsedato: 27. marts - 10. april 2021

​

Disse datoer er ankomst og afrejse datoer for kurset. Det er også de datoer hvor de fleste plejer at tage afsted på. Men du vælger selv ud- og hjemrejse dato. Vi opdaterer løbende med nye datoer for hvert år.

​

Kurset starter om mandagen og slutter om fredagen ugen efter. Der er 14 nætter med i prisen. Det er også muligt at ankomme før eller efter, hvis du f.eks. finder en bedre og billigere flyafgang, ligesom det er muligt at blive boende efter kursets afslutning. Så betaler man bare for de ekstra nætter. Nogle vælger at rejse rundt på øen og se lidt efter kurset.

​

Kan du ikke på disse datoer, så er der mulighed for at få individuel (en til en) undervisning hele året rundt. Vi arrangerer også for små og store grupper. Send en mail, så har vi mere info klar til dig.

​

Læs mere under danseprogram og tilmelding og priser.

​

Kurset og opholdet finder sted på Hotel Kohly i Havana. Der er undervisning 10 dage i alt, som foregår fra mandag til fredag begge uger. Du vil modtage 3 timers daglig undervisning i Salsa, Rueda de Casino, samt lidt Son, Mambo, Cha Cha Cha, Rumba og Afro Cubansk dans. Der er små pauser ind i mellem og en lidt længere pause midt på dagen.

​

Undervisningen er for alle niveauer, både helt begyndere, let-øvede, øvede og profesionelle. Den er inddelt i hold og alle deltagere får deres egen cubanske dansepartner, som hjælper og danser med under kurset. Alle modtager et diplom fra skolen ved kursets afslutning. Der er mellem 20-30 deltagere afsted pr. kursus i alle aldersgrupper og deltagerne kommer fra hele verden.

​

Vi har mange, der gentager turen op til flere gange, da man hele tiden kan lære nye ting, og mange har svært ved at få nok af Cuba, når først de har været der én gang.

 

Du skal selv sørge for:

- Flybillet

- Rejseforsikring

- Visum

​

Vi sørger for at booke:

- Hotel

- Halvpension

- Kursus

​

Stine Ortvad er stifter af foreningen og initiativtager til kurserne, og er selv med som guide hver anden gang. Hun har boet i Cuba og studereret på den Nationale danseskole LA ENA i 5 år. Vores anden guide er cubaner som taler godt engelsk, og har været tilknyttet kurserne siden år 2010.

​

Læs mere under danseprogram og tilmelding og priser.

Videoer fra tidligere salsakurser i Cuba

​

2016  2014  2007 

 

Læs en artikel om dans på Cuba i Politiken fra 2009 her

Læs en artikel om dans på Cuba i Politiken fra 2007 her.

​

bottom of page