top of page

PROGRAM

 

Fire gange om året arrangerer vi intensive danse- og musikkurser i Cuba. Det er nu snart 20 år siden, at vi arrangerede vores første kursus. Det sker ofte, at vores kursister kommer tilbage til Cuba med os efter nogen tid. For har man først besøgt denne fantastiske salsa ø, og fået kulturen og dansen tæt på, er det meget svært ikke at længes efter at vende tilbage.

​

Vil man spille musik, så skriv for at høre, hvordan det foregår. Dette program er ikke det samme som for dansekurserne. Kurserne arrangeres af Cuban Culture Club i samarbejde med Den Nationale Danseskole (Escuela Nacional de Arte) i Havana. Undervisningen varetages af professionelle cubanske lærere fra skolen, som er særligt udvalgte blandt Cubas bedste fra ENA og ISA.

​

Det er muligt at studere videre på skolen efter kurserne, så længe det ønskes. Vi kan hjælpe med studieoptagelse på skolen, hvis det ønskes.

​

Alle elever får sin helt egen cubanske dansepartner, som hjælper og danser med på kurset. Alle modtager også et diplom fra skolen ved afslutningen. Kurserne varer 14 dage og afholdes i Havana. Den danske rejseleder er Stine Ortvad, som selv er uddannet danser fra Den Nationale Danseskole (Escuela Nacional de Arte) i Havana, hvor hun boede i fem år.​

​

Kursusprogram

 

Undervisningsholdene er niveauinddelte. Der undervises 3 timer dagligt mandag til fredag fra kl. 9.30 - 13.00. Der er sammenlagt pauser i 30 min.

​

Det daglige program ser således ud:

​

Kl. 09.30 - 10.30:   Son, Mambo, Cha Cha Cha, Rumba og Afro-cubansk dans

Kl. 10.30 - 10.40:    Pause

Kl. 10.40 - 11.40:     Salsa pardans

Kl. 11.40 - 12.00:     Pause

Kl. 12.00 - 13.00:    Rueda de Casino

​

Efter frokostpausen kan der i anden uge tages ekstratimer med dansepartneren eller underviseren, men dette er noget man selv aftaler individuelt.​​

​

Aktiviteter inkl. i programmet den første uge

​​

Mandag: en guidet tur til den gamle bydel Old Havana

Tirsdag: om eftermiddagen tager vi sammen med alle cubanerne, til salsakoncert efter undervisningen. Efterfølgende tager vi ud og spiser på en lækker restaurant i nærheden

Onsdag: udflugt til den cubanske nationale danseskole, hvor man kan se de cubanske elever træne

Torsdag: ren afslapning. Om aften tager vi ud og danser på et skønt salsa diskotek ved havet 

Fredag: ved afslutning af kurset, hygger vi med alle cubanerne ved poolen​

​

Derudover er der frivillige aktiviteter, som alle kan deltage i. Det kan fx være et besøg på et af de mange spillesteder i Havana, hvor man hver dag kan opleve live salsakoncerter, udflugter til folkloriske musik- og dansesteder, bl.a. Den Folkloristiske National Ballet, santeria fester (religiøse ceremonier), danse-teaterforestillinger, et afro-cubansk museum, carbaret show, strandture, bade med delfiner, samt endagsture til Pinar del Rio og meget mere. Disse aktiviteter er ikke en organiseret udflugt, men muligheder, som guiden lægger op til, så kursisterne selv kan tage af sted.

​

bottom of page