Fra søndag til søndag
Elsker du at danse eller har du lyst til at spille cubansk percussion? Er du til salsa og cubanske rytmer? Så er det her, det sker!
Kom og lær at danse og spille eller få en masse inspiration hvis du allerede kan danse. Der er undervisning for både begynder, let øvede og øvede.
Salsa er kommet for at blive. Når du først har prøvet det, bliver du bidt af det.
Lærerne er Stine Ortvad fra Danmark samt Jorge Egues, Eduardo Tellez og Adan fra Cuba. Ud over denne faste lærerstab, har vi også et lille hold cubanske hjælpelærere med. Det er ikke nødvendigt at have en partner for at deltage på kurset.
Undervisning finder sted på Møn Friskole i uge 31. Vi bor på Hotel Nygammelsø, som ligger 5 minutter derfra. Det er tæt på en dejlig badestrand i skønne omgivelser. Man kan leje cykler på stedet og hvis du ikke har bil til at komme til Møn, er der altid andre kursister man kan køre med.
Til jer, som aldrig har prøvet at danse før, kan vi oplyse, at alle, som sidste år var på kurset uden at have danset før, kunne danse efter kun fem dage! Til alle jer, som allerede kan danse, har Stine, Jorge og Adan altid en masse nyt at byde på. Undervisningen er inspirerende, sjov og pædagogisk.
I hele uge 31 har vi også eftermiddagskurser fra kl. 17.00-18.30 for lokale beboere og jer, som vil have lidt ekstra undervisning. Lokale beboere kan også tage hele kurset uden at bo på Nygammelsø. For jer, som ikke har tid til at være med på hele kurset, er det også muligt kun at deltage i eftermiddagstimerne.
Undervisningen er for alle. Det er også muligt at have børn med fra ca. otte år. Vi laver særundervisning for dem hver formiddag, og de får mulighed for at spille trommer om eftermiddagen. De får kurset til en rabatpris. Se priser i undermenuen.
For jer, som deltager i hele sommerlejren, er der er ca. fem timers undervisning hver dag, salsahygge om aftenen med dans og musik, samt en afslutningsfest med livemusik og cubansk mad den sidste aften. Dette brag af en fest foregår på et stort spillested i nærheden, og der kommer et cubansk band og spiller. Det er et åbent arrangement, hvor lokale beboere også kan deltage.
Der vil være to hold: Begyndere-letøvede / Letøvede-øvede.
Al opvarmning ved dagens start vil ske i fællesskab. Resten af tiden bliver de to niveaudelte hold undervist i to forskellige lokaler. Alle andre aktiviteter foregår i fællesskab. Alle vil også komme til at lære om de cubanske rytmer gennem øvelser med trommer og clave, så man på den måde får rytmerne ind under huden og får en bedre forståelse af, hvor det hele kommer fra, og hvordan det er bygget op.
Stine Ortvad er Danmarks bedste instruktør. Hun er uddannet på Den Nationale Danseskole i Havana, hvor hun har boet og studeret i fem år. Herhjemme har hun undervist i snart 20 år. Hun har sin egen danseskole i København og leder dansegruppen Señoritas de la Salsa. Læs mere om hende på www.cubakultur.dk. Her kan man også læse om de salsarejser, hun arranger til Cuba.
Jorge Egues kommer fra den berømte musikerfamilie Egues. Hans far, Blasito Egues, skabte bl.a. de første "movimento del songo", da han medvirkede i Los Van Van i 1969. Faren har givet sin erfaring og musikviden videre til sin søn, som har spillet med, fra han var en lille dreng. Jorges egen musikerkarriere startede, da han som 16-årig medvirkede i sin onkels gruppe. Onklen er den berømte fløjtespiller fra Charanga orkestret, Richard Egues. Jorge Egues medvirkede senere i Conjunto Folklorico Nacional de Cuba Ensemble , ved karnevallet i 1987-89 og siden i El Sepeto Havanero. Som alle store kunstnere har han også arbejdet i el Cabaret Tropicana Ensemle under ledelse af hans onkel Richard Egues og faren Blasito Egues. Siden Jorge Egues i 1999 flyttede til Danmark, har han bl.a. spillet med Morten Grønvad samt i en masse jazz jamsessions. For tiden spiller Jorge Egues i sit eget band Egues y Su Cuban beat og Jorge Cordero y su Team Latino. Tidligere har han spillet i Grupo Danson, som han har optrådt med i både ind- og udland.
Afslutningsfest med koncert
Kl. 19.00 Aftenen starter med en dejlig cubansk buffet kl. 19.00 efterfulgt af livemusik.
Kl. 20.30 Salsa og reggaeton undervisning/opvarmning ved Danmarks førende instruktør, Stine Ortvad. Elever, som har deltaget i kurset, vil derefter opføre et lille show, hvis de har lyst.
Kl. 21.30 Koncerten starter. Egues y los Amigos spiller live salsa til dette åbne arrangement. Det er toppen af cubansk son, salsa og timba. Det er en lille dynamisk gruppe ved den cubanske orkesterleder Jorge Egues. Han har skabt et underværk, hvor kun cremen af cubanske musikere medvirker, og de får publikum helt op og ringe af glæde. Deres sange er en god blanding af al den traditionelle cubanske musik og spænder meget bredt. Gruppen har optrådt et hav af steder både i Danmark, Sverige og resten af Europa.
Entré for folk, der ikke har deltaget i kurset, er 200,- kr. med buffet.
Entré for folk, der ikke har deltaget i kurset er 100,- kr. uden buffet.
Reserver din entrébillet og buffet på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Koncerten foregår på Damsborg www.damsborg.dk
Læs mere om Stine Ortvad og vores Salsa og Reggaeton Skole på www.cubakultur.dk







